Netto åbner ny butik i Esbjerg
Torsdag den 30. juni åbner kæden en helt ny butik.
I spidsen for butikken står butikschef Deniz Christensen på 31 år.
Han indledte sin Netto-karriere i 2001 i en alder af 16 år som servicemedarbejder og har derefter været i alle funktioner i en Netto.
Han har siden 2007 været butikschef.
Den nye butik har et salgsareal på 1.023 m2. Det giver mulighed for at præsentere en rigtig flot og overskuelig butik med brede gange, så der er god plads til at komme rundt for hele familien. Der er ligeledes gode parkeringsfaciliteter og tilkørselsforhold, idet der er over 100 p-pladser og butikken ligger meget tilgængeligt.
Borgmester Johnny Søtrup vil stå for den officielle indvielse af butikken, idet han kommer forbi og klipper snoren.